Power balance-armbåndet er populært i hele verden og bliver båret af bl.a. basketballspilleren Shaquille O’Neill og skuespilleren Robert de Niro. Men hvad kan power balance egentligt? Kan det bevises at armbåndet gør dig stækere og giver dig bedre balance?
Vi har tidligere i en artikel guidet læserne til, hvor man kan finde de populære power balance armbånd i Danmark. Vi har ikke selv prøvet armbåndet og forholder os derfor neutrale til, hvorvidt det virker, men vi stødte dog for nylig påen spændende artikel fra BBC om power balance armbåndet, som kunne være interessant for dig der måske overvejer at købe armbåndet.
På power balance’s amerikanske hjemmeside står der om produktet:
“Power Balance is based on the idea of optimising the body’s natural energy flow, similar to concepts behind many Eastern philosophies. The hologram in Power Balance is designed to resonate with and respond to the natural energy field of the body”.
Power balance-armbåndet skulle altså have en positive effekt på kroppens naturlige energifelter. Dette kan dog ikke bevises videnskabeligt, og derfor er producenter – på trods af produktets popularitet – kommet lidt i modvind.
Til BBC siger Simon Singh, der har medforfattet bogen “Trick or Treatment?: Alternative Medicine on Trial”, at især power balance’s slogan “Performance Technology” er problematisk. Det skyldes at ordet ”technology” eller ”teknologi” antyder noget videnskabeligt – og siden der ikke forelægger videnskabeligt bevis for power balance-armbåndets positive effekter – er dette misvisende, mener han.
En professor på University of Wisconsin har faktisk lavet forsøg med power balance-armbåndet. Dette forsøg talte dog heller ikke til power balance’s fordel. Han testede 42 studerendes ydeevne, med og uden power balance, og fandt ingen betydelig forskel.
Der er dog også tusindevis af atleter og almindelige mennesker, der sværger til power balance og ikke kan undvære det. Skyldes dette Placebo-effekten? Som man kan læse i artiklen fra BBC, mener flere forskere at det lige nøjagtig er tilfældet. I så fald kan man jo argumentere at armbåndet jo så har en positiv virkning – og at et køb i 300 kr.’s klassen godt kan forsvares.
I kommentarerne til artiklen kan man læse flere positive tilkendegivelser fra folk, der bruger power balance-armbåndet. Bland andet fortæller en læser, hvordan hendes 80-årige far nu ikkke kan leve uden armbåndet, da det har forbedret hans styrke og balance.
Er du interesseret i at købe et power balance-armbånd, kan du her se, hvor du kan købe det i Danmark.
Har du selv erfaringer med armbåndet – gode eller dårlige – eller bare anden viden om produktet så skriv endelig en kommentar og del din viden med os andre.