Guide: Her køber man økologisk tøj på nettet

Bomuldsproduktion er en af de helt store miljøsyndere og hele 25 % af verdens sprøjtegifte anvendes i bomuldsproduktionen. Desuden er der meget ringe kontrol med arbejdsforholdene – og børn og unge udsættes ofte for de farlige kemikalier. Vil du have en ren samvittighed når du køber tøj har vi her fundet nogle danske butikker, der sælger økologisk tøj på nettet

Økologisk tøj kan godt være andet end børnetøj – og noget af det er endda helt moderigtigt. Vi guider dig her til et par butikker, hvor du finder tøj til mænd og kvinder – og børn, der er fremstillet på en miljøvenlig måde.

Emanuels er en butik vi meget gerne vil anbefale. De har tøj til både mænd og kvinder, og især tøjet til mænd er super fedt. De fører nemlig det moderigtige og populære danske mærke KnowledgeCotton Apparel.

Green Gorilla er en fed online-butik, hvor der især sælges undertøj og t-shirts til både ham og hende. De sælger også bælter lavet af gamle dæk og de fede Baggu Bags. Green Gorilla donerer 10 % af deres overskud til velgørenhed.

Greenwoman henvender sig som navnet antyder mest til kvinder. De har et fint udvalg af bl.a. leggings, kjoler og bluser. Tøjet i butikken er af mærket Braintree.

Renttøj er egentlig en Fair Trade-butik og det er ikke nødvendigvis alt tøj i butikken, der er økologisk. Alt er dog produceret på en bæredygtig måde, og brugen af pesticider og kemikalier er begrænset til et minimum i de tilfælde tøjet ikke er 100% økologisk. Renttøj sælger alt fra sokker til jakker til både mænd og kvinder.

Fairtrends er en dansk online-butik der også tilbyder børnepengekredit, der specialiserer sig i babytøj, der er både fairtrade-produceret og økologisk på samme tid. Tøjet, af mærket Peopletree, er hovedsageligt til kvinder og man finder her både kjoler, leggings, nederdele og bukser – allesammen, moderigtigtigt og stik i mod de fordomme man kunne have om økologisk tøj. Fairtrends sælger desuden også smykker og tasker, der er produceret af det engelske firma Manumit i samarbejde med producent-grupper i lande som Peru og Kenya.

Kender du andre butikker på nettet – eller i  en virkelige verden, der sælger økologisk tøj, så skriv gerne en kommentar til artiklen.

Redaktionen Forfatter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *