Med en nespresso maskine er det super nemt at lave en lækker kop ekspresso-baseret kaffe af høj kvalitet. Som en ekstra bonus er Nespresso maskinerne utroligt elegante og pynter i ethvert køkken.
Lad os først slå fast, at Nespresso maskinerne ikke ligger i den billige ende af de såkaldte “kapsel” maskiner. Tværtimod. Til gengæld er der vist ikke megen tvivl om at de så til gengæld ligger helt i top når det kommer til kvaliteten. Intet kan erstatte en rigtig ekspresso lavet af friskmalede bønner, men Nespresso kommer tæt på.
De mest populære Nespresso maskiner i Danmark er nok Citiz (og Citiz Milk), Pixie og Lattissima. Det er en smagssag om man foretrækker en maskine med mælkeskummer, eller have den seperat – eventuelt Nespresso egen udmærkede mælkeskummer.
Vi har kigget os lidt omkring på nettet for at få et overblik over priserne på de mest populære Nespresso maskiner. Vi har blandt andet været forbi nogle tyske og svenske hjemmesider for at se, hvilket prisleje Nespresso maskinerne ligger i der. Man kan hurtigt konkludere at det ikke kan betale sig at købe din nye Nespresso maskine i Sverige – i hvert fald ikke online. Prisene ligger en smule højere end de danske på de modeller vi kiggede på.
Historien er lidt noget andet på de tyske hjemmesider. For overhovedet at begive sig ud i at lede efter en Nespresso maskine på en tysk hjemmeside kræver det et minimum af kendskab til tysk, hvis det ikke er en side med engelsk oversættelse. Det var overraskende svært at finde frem til de nødvendige informationer om muligheden for levering af Nespresso maskiner fra Tyskland til Danmark og hvad prisen er for denne service.
Under alle omstændigheder kunne vi konstatere, at priserne for Nespresso maskiner er en smule lavere i Tyskland. Prisen er dog ikke så lav at det kan betale sig at begive sig ud i det – i hvert fald ikke for de mindre og billigere modeller. Har man mod på det kan man dog godt forsøge sig – vi vil meget gerne høre fra folk, der med success har købt en Nespresso maskine på en tysk hjemmeside – og i så fald, hvilken side det drejer sig om. En anden mulighed er naturligvis at købe en Nespresso maskine, hvis man fysisk befinder sig i Tyskland.
Vælger man at købe Nespresso maskinen online fra en dansk netbutik er det en god ide at tjekke den aktuelle pris på diverse webshops med en prissøgemaskine.
Her kunne vi konstatere at en Nespresso Citiz D110 var billigst hos Elgiganten til 1.025 kr. inkl. levering. Nespresso Citiz & Milk D120 var ligeledes billigst hos Elgiganten til 1.449 kr. – samme pris som hos De3bedste.dk iøvrigt. En Nespresso Dixie D60 koster 990 kr. hos de samme to forhandlere, samt Tretti.dk. Sidst, men ikke mindst koster en Nespresso Lattisssimi F356 2.890 hos alle de tre nævnte forhandlere, samt Wupti.dk.
Tjek i øvrigt også priserne hos Hapii.dk før du køber, da de ikke var at finde på nogle af prissøgningsiderne. Dog kan du ikke få nogle af de nævnte modeller billigere på nuværende tidspunkt.
Det kan selvfølgelig også anbefales at besøge Nespresso butikken (boutiquen!) i Kristen Bernikowsgade 9, 1105 København K, hvor du er sikker på god betjening og vejledning.
God fornøjelse med din nye Nespresso maskine! Skriv endelig en kommentar med dine erfaringer med Nespresso – og hvor du har købt den.