Kategorier
Ikke kategoriseret

Sådan laver du hjemmelavet sushi

Du tænker måske, at sushi må være svært at lave selv, men det er ret simpelt, når du først har prøvet det et par gange. Læs med her for at få gode tips og tricks.

hjemmelavet sushi

Sjovere og billigere

Sushi er en meget lækker spise, men det kan godt blive dyrt i længden altid at få det serveret på restaurant. Det kan derfor betale sig at lave det derhjemme, også kan du endda helt selv bestemme ingredienserne.

Der er også noget hyggeligt i at lave sushien selv, og man sagtens kan være flere om at stå og lave den i fællesskab. Derfor er det en oplagt idé, hvis du har gæster på besøg, der gerne vil hjælpe med maden. Du skal forvente at bruge to–tre timer på at forberede den hjemmelavede sushi.

Sådan gør du

Langt de fleste af de ingredienser, du har brug for til at lave hjemmelavet sushi, kan du købe i dit lokale supermarked. Hvis du har lyst til at lave nogle mere avancerede versioner, kan du altid tage et smut forbi et etnisk supermarked, hvor de helt sikkert vil have alt, hvad du har brug for.

Tangplader, sushiris, sukker og risvineddike er de mest basale ingredienser, du skal bruge til at lave hjemmelavet sushi. Derudover skal du købe fisk i lækker kvalitet og de grøntsager, du kunne tænke dig som fyld i dine ruller. Det kan for eksempel være frisk laksefilet og rejer sammen med agurk, avokado og mango. Når du skal skære dine ruller i små stykker, er det et godt tip at fugte kniven, før du skærer – det får den til at glide nemmere.

For at fuldende din sushiaften kan du servere små skåle med henholdsvis wasabi, marineret ingefær og soja sammen med din hjemmelavede sushi. Spis din sushi med pinde og du vil få den helt rigtige sushioplevelse hjemme i dine vante rammer. 

Få hjælp til at komme i gang

Hjemmelavet sushi er både nemt, lækkert og hyggeligt. Når du først har lært teknikken, vil dine gæster være dybt imponerede over dine evner. Selvom du i starten ikke laver de mest perfekte ruller, når det kommer til deres udseende, skal smagen nok være helt i top alligevel. Her er det vigtigt at huske, at øvelse gør mester.

Hvis du alligevel synes, at det hele virker lidt uoverskueligt og kompliceret, kan du med fordel deltage i et sushikursus København, hvor du kan få tips og tricks fra de bedste i branchen.

Kategorier
Ikke kategoriseret

Flere flotte ørestikker: Guld, messing og fimo-ler

Jeg er på udkig efter nogle flere flotte ørestikker, jeg kan ønske mig i fødselsdagsgave. Jeg har allerede nogle fra American Apparel, men jeg kunne godt bruge nogle flere, så dem havde jeg bare tænkt mig at ønske mig nogle flere af.

Men men men så faldt jeg over dem til venstre på billedet fra MÖS (et lille svensk smykkemærke). En af mine venner havde delt dem på Facebook, og jeg synes egentlig at de er rigtig flotte.

Begge slags fås i flere farver og American Apparels fås i flere størrelser. Mine ynglings er dog dem på billedet i mint, turkis og rosa.

MÖS 200 kr. + 20 kr. i levering = 120 kr. for et par. De er lavet af messing og fimo-ler.

American Apparel UK 142 kr.  + 60 kr. i levering = 202 kr. for et par. De er lavet af guld.

Hvis man køber flere par vil det måske kunne betale sig at købe hos American Apparel, men det er da federe at støtte et svensk lille mærke.

Kategorier
Ikke kategoriseret

Vind billetter til Roskilde Festival 2012

Har man ikke lyst til at betale de næsten 2.000 kr., det koster at komme til Roskilde Festival, så kunne du prøve lykken i en af de mange konkurrence, der udbyder billetter til Roskilde Festival 2012. Vi har samlet dem alle her.

For at gøre det lettere for dig at finde de mange Roskilde Festival konkurrencer, har vi samlet dem alle her, så du let kan finde dem.

Vi har desuden inddelt dem i 2 kategorier: Dem, hvor du blot skal besvare et spørgsmål, og dem der kræver mere end det.

Besvar spørgsmål og vind billet til Roskilde Festival:

  • MTV: Svar på spørgsmål (5×2 billetter – deadline 28. maj)

Vær kreativ og vind billet til Roskilde Festival:

  • Indiemusik.dk: Fortæl, hvad The Orange Feeling er og betyder for dig (1 billet – deadline 1. juni)
  • Undertoner.dk:  Tegn den sjoveste, flotteste eller mest kreative afbildning af en kunstner, der optræder på årets festival (2 billetter – deadline 24. maj)
  • Politiken: Send dit bedste Roskilde Festival-foto (5×2 billetter – deadline 20. maj)
  • Roskilde Festival: Find på dine egne spilleregler til The Roskilde Festival Dice Game (2×1 billet – deadline 31. maj)
Kategorier
Ikke kategoriseret

Easytone er meget mere end en kondisko

Få en røv som Eva Mendes! Lyder lovende. Mon det holder? Jeg har læst en test, hvor der stod at det virker lidt, og man føler balderne arbejde. Så måske man skulle tage chancen, men det er mange penge, hvis nu de ikke virker. Er der nogen derude med erfaringer med easytone fra Reebok?

Easytone har været sådan en stor succes for Reebok, så man nu kan få klipklappere. Temaerne er løbtræn og . Jeg er personligt nok på den sidste. Så kan man virkelig dovne den;)

 

Kategorier
Ikke kategoriseret

Vind billet til Roskilde Festival 2011

Har du ikke fået købt Roskilde-billetten endnu eller har du simpelthen ikke råd – så er her en god mulighed for at komme på festival – helt gratis! Club metroXpress kører for tiden en konkurrence, hvor der udloddes 4 billetter til Roskilde Festival.

Du skal blot svare rigtigt på et spørgsmål på hjemmesiden og så er du med i konkurrencen om de eftertragtede Roskilde-billetter. Vi gør opmærksom på, at man skal melde sig ind i Club metroXpress for at deltage – dette er dog helt gratis.

 

Kategorier
Ikke kategoriseret

Guide: 6 skønne forårsjakker til kvinder

Vejret et blevet skønt udenfor, og det kan garderoben også hurtigt blive. Shoppingg Spree viser dig 5 lækre forårsjakker i alt fra læder til denim.

Læderjakker er næsten altid på mode i en eller anden form. I år må de gerne være simple og korte. Der skal helst ikke være for mange dataljer, og det er denne læderjakke et perfekt eksempel på. Du kan købe den lækre læderjakke hos So Last Season, hvor du sparer over 2.000 kr.

Denne jakke minder lidt om de fede Fjäldräven-jakker. Du kan have meget tøj indenunder, og så er den samtidig pæn. Du kan købe den praktiske Fred Perry jakke på asos.com.

Kapper er hot hot hot igen i foråret. Heldigvis kan man genbruge sin gamle kappe, men du kan også investere i denne lækre kappe fra Raoul, hvor du binder i taljen, så du ikke ligner et telt. Du kan få den smukke kappe fra Raoul på triercopenhagen.com.

Den lidt drengede anorakstil fra Wood Wood holder år efter år. Det er en praktisk og lækker sag. Læg mærke til den enormt store lomme på maven. Du kan få den lette anorak fra på Wood Wood’s hjemmeside.

ASOS: Absolute Western Jacket DKK 390.20 fra asos.com

Denim-jakken er på mode fra hver til hvert andet forår. Det er en god investering, hvis du ikke allerede har en. Det er nemlig en god standardjakke, der går til det meste sommertøj. Du kan købe cowboy-jakken her fra asos.com her.

ASOS Leather Cropped Blazer DKK 975.50 fra asos.com

Korte jakker bliver et stort hit. De kan bæres med længere trøjer indenunder, for ærmerne er også ofte ret korte og ikke det, som normalt anbefales af mor. Men godt ser det ud. Du kan købe den smarte læderjakke på asos.com.

Kategorier
Ikke kategoriseret

Se dokumentar om kvinder i tv-serier på DR K

Lige nu kører der en dokumentarserie, der hedder: USA i Bedste sendetid på DR K. Iblandt de seks afsnit, der hører til serien, er der et afsnit, der hedder “Den selvstændige kvinde”. 

Den gennemgår kvinder i amerikanske tv-serier. Selvstændige kvinder. Dokumentaren handler om tv-serier som Sex & the City, Greys Hvide Verden og Desperate Housewifes.

Der bliver interviewet dem bag serierne og skuespillerne. De fortæller om, hvordan det er, at være kvinde i nutidens tv-serier, og hvordan det afspejler virkeligheden. At være en kvinde der kan det hele. Karriere, mand, børn og så selvfølgelig alt det, der hører til. Eller måske ikke kan noget af det?

Det er ret spændende og ikke mindst velproduceret.

Jeg sidder og ser det lige nu på DR K. Men du kan heldigvis også se den på deres hjemmeside her. Held og lykke. Jeg har ikke meget tillid til DR’s afspildningssystem. Det ser ud til at være ret tilfældigt, om det virker.

Kategorier
Ikke kategoriseret

Guide: Top 5 gratisportaler til Flash-spil

Hvorfor bruge 500 kr. på et nyt computerspil når du kan spille kvalitetsspil på nettet helt og aldeles gratis? Vi hjælper dig med at finde de bedste hjemmesider, der lader dig spille gratis!

Fordi noget er gratis, behøver det absolut ikke være dårligt. Hvert år laves der tusindevis af glimrende spil i Flash, hvilket betyder de kan spilles direkte i en browser. Der er selvfølgelig mange spil, der ikke er specielt mindeværdige, men hvis man har tålmodighed til at udforske de forskellige hjemmesider venter der en mange gode timer med fremragende underholdning. Her er vores bud på de fem bedste hjemmeside/portaler, hvor du kan spille helt gratis:

Kongregate

Kongregate er en af de største og absolut mest poplulære flash-portaler. Der findes ikke mindre end 39.000 spil på deres hjemmeside.

Find siden her: www.kongregate.com

Armour Games

Armour Games er en af de portaler der har det bedste udvalg af kvalitetsspil. Der findes spil på siden, der er spillet mere end 7.000.000 gange!

Find siden her: www.armorgames.com

Newgrounds

Newgrounds er en god og overskuelig hjemmeside, hvor du let kan få et overblik over de mest spillede spil, og hvilke spil der har fået de hæjeste karakterer.

Find siden her: http: www.newgrounds.com

Addictinggames

Addictinggames er som navnet antyder endnu en vanedannende hjemmeside. Hver dag besøges siden af tusindevis af gamere på jagt efter dagens adrenalin kick!

Find siden her: http: addictinggames.com

Gamepirate

Sidst, men ikke mindst har vi valgt gamepirate, endnu en virkelig god side med masser af gode og naturligvis, gratis spil

Find siden her: http: www.gamepirate.com