Our Legacy er et af de fedeste nyere mærker til mænd på markedet lige nu. Især deres ternede skovmands-skjorter er blevet vildt populære. Mærket føres i en del butikker i København, men kan til tider være svært at finde. Vi guider dig til nogle gode steder, hvor du kan købe mærket på nettet.
Et mærkes egen hjemmeside er ikke altid det bedste sted at købe produktet, men i Our Legacys tilfælde finder man faktisk på deres hjemmeside både et af de største udvalg af varer, og nogle rigtig gode leveringsbetingelser. Skal der leveres til kunder i Skandinavien koster det nemlig kun 95 svenske kroner – eller ca. 80 danske kroner. Køber du for mere end 5000 kr. (?!) er det gratis, men så kræver det vist også at hele familien får Our Legacy tøj til jul de næste mange år.
En af de danske online-butikker der fører Our Legacy er Støy Munkholm. Der er ikke så frygtelig mange produkter på siden, men der er et fint lille udvalg af skjorter, shorts, trøjer og t-shirts. Levering er gratis, hvis du køber for mere end 500 kr., hvilket er svært, for ikke at sige umuligt, da den billigste vare fra Our Legacy i butikken koster netop 500 kr. Skulle man købe et andet produkt i butikken til under 500 kr. koster det dog kun 50 kr. for levering.
Den legendariske tøjbutik Pede og Stoffer har en fantastisk webshop med masser af de fedeste mærker. De har selvfølgelig også et udvalg af Our Legacy produkter. Prisen for levering? Det er ganske gratis!
Et sidste sted vi kan anbefale, hvis man vil købe Our Legacy produkter online er Youshehe. De har ikke så frygtelig mange varer, men til gengæld er en del af dem netop nu på tilbud. Der er bland andet tilbud på en af de populære ternede skjorter, der er sat ned fra 900 kr. til 540 kr. Køber man for mere end 100o kr. er der gratis levering, ellers koster det 50 kr.